Ting og sager…

2013-04-02 19.45.13Så sælges der ud af arvesølvet….

Tøj og sko
* Converse All Star – Comme Des Garcons Play
– Hvid, str 36, 37, 41, 42, 43 og 44
– Sort,

Elektronik
* Sony PSP
* Netgear trådløs router
* Logitech NX webcam
P-skive – P-Watch FS01
* Stevision Walkie-Talkie
* ..
* ..
* ..

Børneting
* ..

Trendsales

Posted in Caspers Kække Korner | Tagged , , , , , | Leave a comment

Konverter “almindelig” streng til DB2-streng

Som den lille nørd jeg nu en gang er, så er jeg stødt på et mindre problem på mit arbejde. Jeg skal opdatere nogle rækker i en DB2-tabel med nogle helt almindelige tekst-strenge, fx “Casper Thomsen”. I sig selv en rimelig simpel opgave, men da værktøjet jeg har til skyde SQL-queries afsted har den fantastiske feature, at den konverterer alt til store bogstaver, så kræver det lidt arbejde at få skrevet den førnævnte streng :(.

Men heldigvis er jeg lidt den dovne type, så har lavet et lille script, der konverterer ‘Casper Thomsen’ til DB2-strengen: ‘C’ CONCAT lower(‘asper ‘) CONCAT ‘T’ CONCAT lower(‘homsen’) og så jeg er en glad hafferlaffel igen :).

Hvis du skulle finde forbi her, så stiller jeg denne store service tilrådighed uden beregning ;)

ps. WordPress laver apostroferne om til sådan nogle nymodens nogle :(.

Posted in Caspers Kække Korner | Tagged , | 1 Comment

A-træner hovedopgave

Nu har jeg tidligere beskrevet lidt om A-uddannelsen samt de opgaver man skal aflevere og have godkendt i løbet af uddannelsen.

Udover de tidligere nævnte ting, skal man også aflevere og have godkendt en hovedopgave i et selvvalgt emne. Tanken er, at man så skal arbejde sig dybt ind i emnet og fremstille en tese, som man ønsker at undersøge.

Jeg valgte følgende tese (bemærk at jeg undersøger scoringer i åbent spil)

Hvis man er højt placeret i tabellen så falder 2. sidste aflevering oftest foran bagkæden. Er man derimod placeret i den nedre del af tabellen så falder den 2. sidste aflevering oftest bag bagkæden.

Årsagen til netop dette var at jeg havde den opfattelse at hold med meget possesion (tophold) oftest vil føre bolden frem og spille foran modstandernes bagkæde (ala Barcelona) og hold der kæmper for overlevelse har en mere direkte spillestil oftest slår bolden i bagrum og så har de hurtige folk til at løbe efter dem.

For at undersøge min tese startede jeg med analysere mange superligamål (396stk). Da jeg har evner udi IT-branchen har jeg udviklet en database til at opbevare de data jeg endte med at arkivere for et mål (det tog selvfølgelig om sig).
Programmet kan se her: fodbolddata.dk (brugernavn: opgave, kodeord: opgave). Jeg vil i den kommende tid offentliggøre nogle af de resultater jeg har fundet samt åbne op for en diskussion – så stay tuned!

Jeg har virkelig nydt arbejdet med min hovedopgave, da jeg mener, at det har flyttet mig som træner, at fordybe mig i et emne og bringe de resultater jeg mener at have fundet med ud på træningsbanen! Noget jeg kan anbefale til alle at kaste sig udi også selvom de ikke nødvendigvis skal igang med A-uddannelsen.

Nå, men tilbage til opgaven, så var det hurtigt tydeligt at min tese ikke holdte vand, da ca. 60% af alle mål i åbent spil bliver scoret efter at den 2. sidste aflevering falder foran modstanderens bagkæde og ca. 25% falder bagved bagkæden. Den sidste mængde ca. 15% har jeg ikke har mulighed for at udtale mig om pga. mangelfuld videomateriale.

Det stod hurtigt klart at jeg måtte søge videre, hvis jeg ønskede at finde et eller andet, hvor tesen passede og det bragte mig faktisk forbi en masse spændende ting, så som start- og slutzoner, tidsintervaller for mål, assisten og spillertyper. Generelt for det hele er at mønstret 60/25/15 går igen overalt, så overordnet set kan jeg konkludere at der er ingen sammenhæng er mellem holdenes placering i tabellen og hvor den 2. sidste aflevering falder ved mål scoret i åbent spil.

Skulle du have lyst til at læse min opgave, så kan den downloades: Hvor falder den 2 sidste aflevering – Casper Lund Thomsen v2.
Bemærk, at jeg stiller opgaven til fri afbenyttelse, men at enhver form for udgivelse andre steder end her skal være med min tilladelse.

Jeg arbejder videre med mine data og pt. er det store projekt at få normaliseret mine data, så jeg kan udtale mig om hvor effektivt en given ting. Så i løbet af foråret vil jeg forsøge at få optaget en masse superligakampe og få talt hvor mange chancer, der falder efter at fx den 2. sidste aflevering bliver spillet foran bagkæden osv.. Når jeg har disse tal kan jeg udtale mig mere præcist om de forskellige ting jeg har undersøgt.
Det kunne også være en god A-opgave, hvis du lige skulle have lyst til at undersøge noget sådant :) – jeg har i øvrigt flere gode idéer til en A-opgave i baghovedet, så mangler du inspiration, så kontakt mig endelig.

Kommentarer og spørgsmål er selvfølgelig mere end velkommen :).

Ps. et sidste godt råd: “Hav en løbende dialog med din instruktor omkring opgaven!”

Posted in Fodbold | Tagged , , , , , , , | 1 Comment

A-træner opgaverne

Som lovet ville jeg lige komme ind på de opgaver man skal have godkendt i løbet af A-træner uddannelsen – bare rolig, hvis du læser dette for at få kunne downloade/se en godkendt opgave, så må jeg desværre skuffe dig :). Jeg vil dog give lidt hints til hvorledes jeg har løst de enkelte opgaver, men det fulde svar må du selv slide dig til!

I løbet af uddannelsen skulle vi have godkendt følgende opgaver:

  • 10 ugers fysisk træning
  • Spillestil
  • Halvårs kalender
  • PAEI profil
  • Supervision (praktik)
  • Kampanalyse
  • Fælles spillestil i den gruppe man er en del af
  • 3 gode råde til dine medkursister i gruppen
  • På studieturen er der diverse præsentationer

Jeg vil gennemgå hver opgave i detaljer nu og enkelte steder vil du kunne se eksempler på hvordan jeg har løst opgaven samt mine anbefalinger.

10 ugers fysisk træning
Er vel ubestridt den opgave langt de fleste kursister hader mest! Formålet er at lave en 10-ugers oversigt, hvor du laver en overordnet oversigt, hvor du får hver uge laver en fordeling af træningstiden i aerob-, anarob- og styrketræning.

Derudover skal du for 2 uger laver en udspecificeret træningsplan, hvor de enkelte træningspas er inddelt i de ovenstående kategorier med tilhørende øvelser.

Hvis du er i tvivl om du har lavet det detaljeret nok, så har du ikke gjort netop dette :).

Spillestil
Dette er en af de mest spændende opgaver overhovedet (synes jeg), det er jo her du får mulighed for at beskrive, hvorledes dit hold skal agere i fht. spillestilsbolden.

Det er her du har mulighed for at fodboldnørde og virkelig gennemarbejde hvad du tror du mener.

Tanken er at en anden træner – givet din spillestil – skal kunne gå ud på træningsbanen og træne derefter. Så undgå stikordsform og forsøg i stedet at ramme et passende prosa-niveau.

Jeg har vedhæftet min beskrivelse for forsvarsspil. Husk at der kan være forskel på de enkelte instruktører i fht. detaljegraden.

Halvårs kalender
I alt sin simpelhed skal der udarbejdes en kalender for et halvt år, hvor samtlige træningspas (sted, start- og sluttidspunkt), træningskampe, kampe m.m., skal stå.

Dette er en rimelig simpel og ligetil opgave og rent faktisk har de fleste trænere nok en sådan oversigt i den ene eller anden form alligevel.

PAEI profil
Er vel nok den mindst smertefulde opgave!

Det eneste du som kursist skal er at udlevere 5 skemaer (ala dem du havde på B-uddannelsen) til 5 relevante personer, fx din assistenttræner, sportschef eller lignende og derefter skal du blot indsamle dem igen og aflevere til din instruktør.

Husk at påføre både dit navn og udfylderens navn på spørgeskemaet…

Fælles spillestil
Under studieturen skal gruppen udarbejde en fælles spillestil, det er faktisk en rigtig god mulighed for at få diskuteret en masse fodbold.

Det er vigtigt at spillestilen bliver gennemarbejdet godt og grundigt, da det er denne spillestil man skal træne medierne efter på midtuge-forløbet – så sørg for at der er god sammenhæng i tingene!

Kampanalyse/scouting
En af de primære ting, der arbejdes med på studieturen er analyse af kampe samt scouting af spillere.

Man ser en masser kampe og bliver ligeså langsomt klædt på til at lave ens scouting opgave samt en analyse af en kamp den sidste dag.

Det gælder om at få udvælge 2-3 ting man vil fokusere på i kampen og så følge de ting 100% til døren.

Et godt råd: sørg for at have styr på kampfakta, fx dato, målscorer m.m., og placer disse informationer i toppen, så man har et samlet overblik over kampen med det samme.

Supervision (praktik)
Som en del af uddannelsen skal man have 2 supervisioner hjemme i klubben. Det primære fokus er at træne i HEL-DEL-HEL.HEL-DEL-HEL med medier i midtugeforløbet

Personligt har jeg nydt at have disse supervisioner, da jeg synes det er rigtig fedt, at få feedback på, hvorledes man klarer sig på træningsbanen.

Min instruktør ville have programmet for træningen dagen før og han gik op i om man så fulgte programmet eller ej. Se mit træningsprogram for den sidste supervision.

3 gode råde til dine medkursister i gruppen
Den sidste opgave man skal have “godkendt” på A-uddannelsen er at man skal aflevere 3 gode råd til hver af sine gruppe-medkursister.

Det er faktisk en af de mere givende ting på uddannelsen, at man hører hvad folk som man har arbejdet intenst sammen med i perioder synes er godt ved dig og hvad du eventuelt skal arbejde videre med.

Et godt råd er at man løbende noterer lidt om hver medkursist og så samler trådene tilsidst.

Jeg håber du har kunnet bruge den ovenstående gennemgang til noget – hvis du har nogle spørgsmål, så skriv endelig til mig.

 

Posted in Fodbold | Tagged , , , , , | 9 Comments

A-træner

I hele 2011 har jeg deltaget i DBUs A-træner uddannelse, en uddannelse der henvender sig til fodboldtrænere, der primært begår sig i et elitemiljø og er den næsthøjeste uddannelse man kan tage indenfor DBU-regi (se grafisk oversigt).

Uddannelsen havde følgende forløb:
– Intro-weekend (8-9 januar 2011)
– Studietur til Schalke (uge 6 2011)
– Midtuge forløb i Vejen (starten af juli 2011)
– Outro-weekend (12-13 december 2011)

Når man har været igennem de ovenstående forløb med 100% deltagelse samt afleveret og fået godkendt en god mængde opgaver (træningsplan, fysisk træningsplan – 10 uger, spillestil, kampanalyse samt hovedopgave). Så er man egentligt uddannet A-træner.

Det springende punkt er, at hvis man gennemfører DBU A-eksamen, så kan bruge titlen UEFA & DBU A-licens træner og det er faktisk først når man har været igennem eksamen, at uddannelsen kan bruges til noget på papiret og klubben kan bruge det til noget i forbindelse med en eventuel licensansøgning.

Jeg afsluttede min A-eksamen onsdag d. 4 januar 2012 og kan nu benytte mig af titlen A-licens træner. Personligt har jeg oplevet A-træner forløbet som meget udviklende både på det praktiske samt teoretiske plan og føler at jeg nu pt. er en meget bedre træner end da jeg startede. Men er også bevidst om, at jeg har startet en process som jeg helt sikkert skal fortsætte for at blive en endnu bedre fodboldtræner.

I skrivende stund (og formentligt en rum tid ud i fremtiden) har jeg valgt at stoppe som træner, da jeg pt. ikke har tiden til det. Men det er ikke det samme som, at jeg stopper totalt med at interessere/beskæftige mig for/med fodbolden. Jeg har besluttet mig for at bruge 2012 på at arbejde videre på mit fodbolddata projekt (der kommer et skriv med mere info om dette senere).

Jeg vil på et senere tidspunkt skrive lidt om de opgaver man bliver præsenteret for på A-uddannelse samt publicere min A-opgave her på hjemmesiden, så kig forbi senere!

Posted in Fodbold | Tagged , , , | 1 Comment

Golf, din gamle svinger!

Efter næsten 10 års pause som aktiv golfspiller gav min dejlige kæreste + familie mig et jernsæt i julegave – sættet blev ombyttet efter en prøvetime hos GolfExperten i Tilst til et Mizuno MP-52 jernsæt inkl. et 3-jern. Umiddelbart er der sket RIGTIG meget med jernene siden jeg spillede sidst og jeg må indrømme atMP-52′erne ligger perfekt i hånden og følelsen når jeg rammer bolden er god, RIGTIG GOD!

Derudover har jeg fået investeret i en Mizuno bag og et par FootJoy sport sko og efter at have gået mine første huller med det nye grej, må jeg blankt erkende at specielt skoene imponerer mig, tilvæningsperioden var ca. 10 minutter og ingen vabler på futterne efter 10 hullers golfen – se det er klasse!

De første 10 huller blev gennemført på Aarhus Aadalen golf sammen med en kammerat på deres Pay-and-play bane (har endnu ikke fået mit DGU-kort), selve resultatet skal jeg ikke belemre jer med her, men lad os bare sige at det korte spil og putteren er klare udviklingsområder ;) . Ikke for at undskylde noget, men den putter jeg bruger lige pt. er en minigolfputter og den har jeg slet ingen følelse med – så glæder mig meget til endnu et besøg hos GolfExperten og indkøbet af en ny super putter!

Glæder mig som et lille barn til jeg skal ud og svinge med jernene igen!

Posted in Caspers Kække Korner | Tagged , , , , | Leave a comment

CMS

Jeg har igennem det meste af min tid hos INET-DESIGN haft min hjemmeside kørende i deres CMS, hvilket har fungeret ganske fortrinligt!

Men da jeg har fået nyt arbejde, har jeg haft et naturligt behov for at flytte min hjemmeside til en anden udbyder og dermed også til et nyt CMS. Efter at have udskudt processen i rigtig lang tid, fik jeg lidt inspiration fra min gode ven Kasper om at jeg skulle kaste mig ud i WordPress.

Det startede jeg så på dags dato omkring kl. 20.30 og er i skrivende stund nu færdig med at flytte det minimale indhold jeg trods alt havde på den gamle hjemmeside. Jeg har af ren dovenskab valgt at benytte et standard layout, men synes personligt at det ser meget fornuftigt og stilrent ud.

Anyways, dette indlæg er nok mere bare for at sige, at WordPress er uhyggelig nem at gå til og jeg vil derfor gerne anbefale alle, at prøve kræfter med dette CMS. Og står du og mangler et sted at få det hostet, så har unoeuro billig hosting og 1-kliks installation, det bliver ikke meget nemmere.

JUST DO IT!

Posted in Caspers Kække Korner | Tagged , | Leave a comment

Hvilket antivirus program skal man vælge?

Uhyggelig mange gange er jeg blevet spurgt om hvilket antivirus program jeg vil anbefale man bruger og hvilket et jeg selv bruger?

Hvis jeg starter baglæns kan jeg sige at jeg ikke har et AV installeret på mine maskiner og faktisk ikke har haft et de sidste mange år! Men nu bruger jeg også Mac OS og føler mig derfor en anelse mere sikker end den dødelige Windows-bruger ;).

I lang tid har jeg anbefalet at man (som Windows-person) benytter AVG’s gratis AV-program. Det er både simpelt, nemt og ganske effektivt – altså alle kriterier for at den gennemsnitlige fru Hansen kan bruge det.

Dog er har jeg skiftet boldbane den sidste tid og har forelsket mig i Microsoft Security Essentials – det er også simpelt, nemt, effektivt og ikke mindst utrolig integreret i Windows.

Så anbefalingen herfra er at benytte Microsoft Security Essentials på sin(e) maskine(r). Husk endvidere at der findes ikke nogen undskyldning for at lade være!

Posted in Caspers Kække Korner | Tagged | Leave a comment

Albanien vs Danmark

10.09.2009

Med en sejr i denne kamp kunne Dk have bragt sig en hårsbredde fra VM slutrunden i 2010, men desværre skulle det ikke gå således. Faktisk mener jeg godt man kan sige at vi var heldige med at få point med hjem!

Efter at have overværet de 90min kan jeg ikke undgå at sidde tilbage med følelsen af at de “gamle” og rutinerede virker udbrændte og ligeglade.

Jon var helt ved siden af sig selv og brændte rent faktisk en inderside chance, en chance der blev skabt af den eneste gode aktion Rommedahl havde i hele kampen. Martin Jørgensen virker tam og ligeglad og havde ikke verdens bedste dag på kontoret. AMC virkede ved siden af selv og skabte faktisk mange farlige situationer i kraft af dårlig evne til at cleare bolden.

Jeg forstår ikke at Kristian Bak ikke kunne komme i betragtning til en plads i det centrale forsvar fremfor AMC. Thygesen (FCM) må da kunne bidrage med arbejdsraseri, pasningsspil og ikke mindst offensive kædebrud i højere grad en Martin Jørgensen mønstrede i kampen. Hvad med at bytte Vingaard ind i stedet for Rommedahl – synes umiddelbart det vil virke som en fornuftig plan.

Jeg mener landsholdet i længere tid har manglet gnisten i øjnene og viljen til at arbejde en hvis legemsdel ud af bukserne. Forhåbentligt har Morten O en plan til de to kommende kampe mod Sverige og Ungarn og ikke mindst kan man håbe at den røde tråd er med til at skabe bedre fodboldspillere end vi har tilrådighed lige pt.. Vi mangler i hvert fald typer på midtbanen, der kan og gør det uventet.

Posted in Fodbold | Tagged , , | Leave a comment

Træning af ungdomsspillere

Jeg har i løbet af sommeren gået og tænkt over det med at udvikle unge pigespillere til at begå sig på højeste niveau på junior-trinnet. Jeg havde egentligt lagt de fleste af tankerne bag mig, men da jeg så var med til et “kom godt i gang”-møde her i den forgangne uge, kom tankerne frem igen.Personligt mener jeg, at man bør være udviklingsorienteret fremfor resultatorienteret, desværre gør JBUs turneringsstruktur, at man ikke 100% kan være ligeglad med resultaterne (man kan nok også argumentere for at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet).

Jeg mener, at trænerne fra U15 og nedefter bør fokusere på følgende ting i deres træning:

  • Koordinationstræning (Footwork)
  • Teknisk træning (jonglering)
  • Vendinger
  • 1. berøringen
  • Begge ben
    • Inderside
    • Halvtliggende vristspark
    • Lodret vristspark
  • Hovedspillet
  • Simple taktiske elementer
    • Pres-støtte-sikring
    • 1-2 spil / overlap
    • Spil på 3. mand

jeg er selvfølgelig åben overfor andre ting på listen og den er selvfølgelig ikke nødvendigvis komplet, men afleverer man en spiller til U18-trinnet, som er trænet i de ting, så har man lavet fundamentet til en god fodboldspiller.

Det gode ved listen er jo at den rent faktisk også kan bruges som “træningsguide” til næste alle hold!

Posted in Fodbold | Tagged | Leave a comment