Golf, din gamle svinger!

Efter næsten 10 års pause som aktiv golfspiller gav min dejlige kæreste + familie mig et jernsæt i julegave – sættet blev ombyttet efter en prøvetime hos GolfExperten i Tilst til et Mizuno MP-52 jernsæt inkl. et 3-jern. Umiddelbart er der sket RIGTIG meget med jernene siden jeg spillede sidst og jeg må indrømme atMP-52′erne ligger perfekt i hånden og følelsen når jeg rammer bolden er god, RIGTIG GOD!

Derudover har jeg fået investeret i en Mizuno bag og et par FootJoy sport sko og efter at have gået mine første huller med det nye grej, må jeg blankt erkende at specielt skoene imponerer mig, tilvæningsperioden var ca. 10 minutter og ingen vabler på futterne efter 10 hullers golfen – se det er klasse!

De første 10 huller blev gennemført på Aarhus Aadalen golf sammen med en kammerat på deres Pay-and-play bane (har endnu ikke fået mit DGU-kort), selve resultatet skal jeg ikke belemre jer med her, men lad os bare sige at det korte spil og putteren er klare udviklingsområder ;) . Ikke for at undskylde noget, men den putter jeg bruger lige pt. er en minigolfputter og den har jeg slet ingen følelse med – så glæder mig meget til endnu et besøg hos GolfExperten og indkøbet af en ny super putter!

Glæder mig som et lille barn til jeg skal ud og svinge med jernene igen!

This entry was posted in Caspers Kække Korner and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *